Chiloudys blog

Chiloudys blog

Om bloggen...

Jeg er ikke den store "blogger", men her vil jeg forsøge at skrive lidt om min og hundenes dagligdag, med ture, træning og håber jeg, på et tidspunkt prøver og konkurrencer.

Præmiehund

Alt og intet om hundenePosted by Anne Højbjerg Sat, July 02, 2016 20:09:04
Vi havde sommerafslutning på rallyholdet i onsdags, hvor vi gik Begynderbanen fra DKK prøverne i Vamdrup i søndags og blev bedømt, jeg gav godbidder undervejs, da Hovsa naturligvis er for ung og urutineret, efter kun godt og vel en måneds rallytræning, til at gå en hel rallybane uden belønning, men bortset fra det, så gik vi banen ligesom til en prøve og vi fik 77 point (som så efter min mening burde have været 87, men pyt) og endte som nr. 2 på holdet, det synes jeg selv er ret flot af den absolut yngste hund på vores hold smiley

Så her er han, lille Hovsa, med sin aller første præmie:

Nu venter en alt for lang sommerferie fra rallytræningen og så er jeg virkelig spændt på hvordan Hovsa har udviklet sig, når vi begynder igen sidst i august. Han er virkelig lige midt i en udviklingsperiode lige i øjeblikket og rastløsheden har bestemt ikke forladt ham, tværtimod, det er ganske hårdt at være Hovsa ind i mellem og én ting er sikkert, han lider i hvert fald ikke i stilhed, når han har det hårdt! smiley Men samtidig er han også bare den skønneste lille trold og jeg er så spændt på hvor vi "ender henne" og hvornår vi mon bliver klar til at deltage officielle prøver, Hovsa fylder 10 mdr. d. 11. september, så fra da af er det tilladt, men det betyder jo bestemt ikke at vi rent faktisk også er klar på det tidspunkt, det må tiden vise, ind til videre nyder jeg bare træning med Hovsa smiley