Chiloudys blog

Chiloudys blog

Om bloggen...

Jeg er ikke den store "blogger", men her vil jeg forsøge at skrive lidt om min og hundenes dagligdag, med ture, træning og håber jeg, på et tidspunkt prøver og konkurrencer.

Sommer

Alt og intet om hundenePosted by Anne Højbjerg Thu, August 03, 2017 18:07:53
Ja kalenderen siger jo godt nok sommer, selvom vi vejrmæssigt ikke ser ret meget til det, men ferie og tid sammen kan vejret ikke tage fra os! Og i uge 28 tog min mand og jeg nogle dage på camping i Nordjylland med alle 3 hunde. Vi havde nogle virkelig dejlige dage, med max afslapning og hygge. Joya har prøvet campinglivet én gang før, mens Smokey og Hovsa havde deres debut som campinghunde, men de klarede det alle 3 super fint, især Smokey er vist den fødte campinghund ☺️

Udover en masse hygge i og ved campingvognen, var vi en tur i gågaden i Frederikshavn og en blæsende strandtur i Hanstholm blev det også til 😊

Lørdagen inden vi tog på ferie, var Hovsa og jeg på Færdighedsprøve kursus med Emmy Marie Simonsen, det var en lang, men rigtig god dag hvor vi blev godt rustet til træningen frem mod de sidste to HTM Færdighedsprøver og uge 29 blev primært brugt på at træne frem mod Færdighedsprøve 3, som Hovsa og jeg var tilmeldt d. 29. & 30. Juli i IEC Viborg -trods løfter til både mig selv og Hovsa om denne gang at få trænet frem mod en tilmeldt Færdighedsprøve mere og tidligere end ved de første to, blev det igen først den sidste uges tid op til prøven, at vi for alvor begyndte at få trænet målrettet frem mod prøven 😇

I fredags mødtes mig og Hovsa så med Linda og Kuno i Middelfart og vendte næsen mod Sorring til en fælles miniferie i Dogdancingens tegn. Vi havde fundet et virkelig hyggeligt Bed & breakfast i Sorring, i passende afstand mellem både IEC Summercamp i Viborg og Rallycamp i Risskov hvor Linda i forbindelse med hendes forretning www.hundeknytteriet.dk skulle holde en workshop lørdag aften. Første del af lørdagen skulle dog bruges i Viborg hvor Hovsa og Jeg var tilmeldt Færdighedsprøve 3, som vi bestod med 3.9 point ud af 5 mulige 😊 Derefter kunne Hovsa og jeg slappe af og få kigget på en masse flot dogdancing med flere internationale stjerner, det var en oplevelse 😊
Søndag var vi igen tilmeldt Færdighedsprøve 3 -desværre er vi ikke klar til Titelprøven endnu, så vi tog 3'eren endnu en gang og bestod denne gang med 4,2 point, Hovsa gik virkelig som en lille stjerne om søndagen, men vores hollandske dommer var lidt skrap nogle steder synes jeg, så vi måtte "nøjes" med de 4,2 i snit, men det synes jeg nu også er helt pænt, især taget i betragtning af at Hovsa og jeg ikke dyrker dogdancing ellers og ikke går til træning i tricks eller Færdighedsprøver -sådan noget træning har vi vist ikke her i Sønderjylland.. 😉

Mandag havde vi "hviledag" som vi mest brugte på at sove længe og bare slappe af hjemme på B&B'et, men først på eftermiddagen fik vi pakket Hovsa og Kuno i bilen og kørte en tur til Himmelbjergt og gik lidt rundt efterfulgt af sen frokost/tidlig aftensmad på Hotel Himmelbjerget

Dygtige restauranthunde 😍

Tirsdag stod på endnu en lang dag i IEC Viborg hvor Linda og Kuno skulle deltage i kursus med Belgiske Jules O'Dwyer og jeg selv var observatør, spændende dag 😊

I går onsdag var det så tid at vende næsen hjemad igen, efter nogle dejlige dage -både Hovsa og Kuno har virkelig været en fornøjelse at have med! Og hvor var det dejligt at komme hjem til min mand og til Joya og Smokey igen ❤️

De næste par dage må jeg nok hellere se at få trænet lidt bakning på højre side, inden på søndag, hvor Hovsa og jeg skal debutere i Rally Expert! 😱 Det bliver spændende, især eftersom vi ikke har så meget som set en rallybane den sidste månede, eller faktisk trænet nogle rally øvelser i det hele taget, men det må gå som det går og så er vi da i hvert fald i gang med Expert klassen 😊